Shop efter Kategorier

TOP 3 produktliste

Malbeck - argentinsk vinhandel

Vi har Danmarks bredeste sortiment udi argentinsk vin, som inkluderer bonarda, nebbiolo, sangiovese, cabernet franc, viognier, torrontés og pinot grigio plus mange flere. Er du på jagt efter terroir, håndværksmæssige traditioner, mikroproducenter og uopdagede perler med kant, personlighed og håndfaste udtryk, så er vi leveringsdygtige. Det hele er småt, men godt, og vi leverer direkte til din dør.

 

Nyheder:

  • Vores vinbar fylder 4 år og det fejrer vi på lørdag (11. september) ml. 15-17 med masser af gode tilbud, billige glas og selvfølgelig gratis vin og empanadas. Matias Mayol vil være at finde bag baren, hvor han skænker flittigt op af sin sprøde Sauvignon Blanc og fortæller gode historier.
  • Vinsmagning med alle de alternative druer onsdag d. 29. september: vi skal smage bl.a. Sangiovese, Bonarda, Torrontés, Petit Verdot og Nebbiolo og føre jer godt og grundigt ind i det alternative argentinske vinunivers. 300 kr. inkl. en snack. Tilmelding her:
  • Goulart Grand Vin malbec 2007 er just blevet hædret af de eurocentriske briter fra Decanter med 18.7 point og betegnelsen "Outstanding". Det var 2. bedste malbecvin ud af 255 testet. Normalpris 300 kr. - tilbud til 200 kr. v. 6 flasker.
  • Skal du prøve noget alternativt? Ren Petit Verdot fra karismatiske Lorca, som er kendt for ikke at stikke op for bollemælk: blæk, hvidt lakridspulver, peber og blåbær. Parker giver den 93+ point, men vi synes den er meget mere interessant end som så. 225 kr. flasken og få tilbage.
  • Smagekasse med terroirmalbecs og hvidvine: normalpris 795, nu 595 kr.
  • Masser af nye vine på vej hjem; prisbillige vine fra kulthuset Viña Alicia, længe savnet Mayolvine, altid smækre og længe ventet Goulart Reserva Malbec og en gang blandede bolsjer fra Benegas. Lander midt september.
  • Masser af nye vinsmagninger for efteråret. Læs mere her:
  • Las Perdices. Nyt vinhus med friske, sprøde og velkomponerede hvidvine: Sauvignon Blanc, Fumé Reserva og Pinot Grigio.
  • Lagersalg i starten af oktober. Der er lang tid til, men det bliver godt. Min. 25 % på al vin. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere informationer. Eller meld dig til på Facebook.


Koncept: 10 + 2

Vores online vinhandel er baseret på konceptet 10+2. For hver 10. flaske du køber, giver vi dig to bonusflasker af tilsvarende gennemsnitspris. Og du kan blande vinene, præcis som du ønsker; købe 10 ens flasker eller blande på kryds og tværs. Dvs. der er mængderabat hos os, uanset om du køber 10 ens eller blandede flasker. Konceptet gælder ikke ved særlige tilbud.

God fornøjelse!

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Allerede oprettet Bruger