Las Perdices er et af de seneste skud på stammen i Malbecks vinverden. Med et portefølje af bla. Pinot Noir og super sprøde Sauvignon Blanc'er passer de som fod i hose til den lille vinbar. Vinmarkerne og vinhuset er placeret i Agrelo i Mendoza, omkr. 1030 meters højde over havets overflade. Vingården er ejet af familien Muñoz López, der emmigrede til Argentina fra Spanien tilbage i 1950'erne. Familien ejer 85 hektar, der har stokke med 30 år på bagen. Vingården er opført efter bedste 'mendocino-stil' som vingårdene typsik så ud omkring 1900 tallet med Andesbjergene i baggrunden. Der er tale om et lille vinhus, der går op i den høje kvalitet kontrolleret af familien selv fra markarbejde til etikettevalg og salg. Vinene er friske og elegante, sprøde og behagelige, kort sagt en oplevelse værd.
Las Perdices kan oversættes til agerhøne, som huset har taget navn af, da disse konstant bevæger sig hen over markerne.
Se Las Perdices' hjemmeside her.
