Ny årgang (2008) af den tidligere anmelderroste Syrah 2006:
Meget tæt og intens næse, som kræver ilt - eller store glas/karaffel - for at komme frem. Den mørke frugt med især blåbær er sødlig og krydret a-la mørk farin og karamel, og næsen fremstår tungt og håndfast med blåbærmarmelade, overmoden mørk kirsebær, solbærlikør og hvid peber. I kombination med dette finder man lidt chokolade og et mere diskret strejf af vanille og sort peber. Syrahens animalske karakter fornægter sig heller ikke med mindelser om fedtmarmoreret oksekød.
Fyldig, cremet og intens i munden med masser af varme og krydrede toner. Stor med afrundede - men håndfaste - tanniner, og masser af modne, mørke bær. Vinen har en opfriskende syre a-la hindbær i kombination med et mineralsk aftryk, der penetrerer som en skarpsleben stålkniv. Mineraliteten er vedholdende og efterhængende sammen med den mørke frugt. Krydderfuld, stenet mineralsk og hvid-pebret.
5/6 proptrækkere i Ekstra Bladet 20. november 2009: "En sort og kraftig Syrah, lidt kølig i stilen om end den er meget kraftig – nærmest som en hermitage i en varm årgang. Brombær og lakrids i smagen. En flot vin." Om årgang 2006
"...Benegas har svært ved at lave dårlig vin, men deres syrah, en first-timer for mig, er virkelig vellykket, hvis man kan lide kølige, morgenfriske blåbær i brandy, lakrids, ny bil, BBQ-ribs og flydende skifer. Intensitet og skærpende, men moden syre på én gang" Gastro, oktober 2009 om årgang 2006.
" November 2009 om årgang 2006.
Fakta om vinen:
* 100 % Syrah.
* Alkoholprocent: 14,5 %.
* Fadlagret 12 mdr. på fransk eg.
* Område: Costa del Alto Río Mendoza, Cruz de Piedra, Maipú. Højde 800 meter.
* 13.456 flasker.
* Vinstokkenes alder runder 30 år.
* Er velegnet til gryderetter og svinemørbrad med hvidløg.
* Sulfitter: 64-113 mg/l