Paso de Piedra refererer til den mineralitet, der ligger i vinen. De våde sten, der får vinen til at fremstå som kølig og tilbageholdende. Dette er Viña Alicias seneste skud på stammen, hvor man har valgt at lave en noget billigere vin, der skal appellere til et lidt bredere publikum. Vinene fra Viña Alicia er noget af det mest eksklusive i den argentinske hemisfære, og med denne vin kommer stjernerne ned på jorden.
Dyb, rød og mørk Malbec. Sødmen fra det franske fad gør den til en charmetrold og virker mere populistisk end vinhusets øvrige stil. Fadet ligger meget fremme i vinen og dominerer ved første indtryk. Dette forsvinder dog efter en rum tid i glasset og så begynder festen for alvor. Masser af mørke bær, blomme, brombær. Krydderiboks, violer, mørk krydderet frugt og let tannin. Lidt nøddet i eftersmagen. Smuk balance, frugtig vin, subtil afgang med vedhængende eftersmag.
* 14,5 % alkohol.
* Område: "Viña Alicia", Las Compuertas, Luján de Cuyo. 1300 meter over havets overflade, 15 hektar med 150 år gamle stokke.
* Klima og jordbundsforhold: Varmt gennem dagen, kølige nætter. Sandet og kalkholdig jord med sten længere nede.
* Kanalvandes med vandet fra Andesbjergene.
* Beskæringssystem: Dobbelt Guyot - som det ses i Bordeaux.
* Beplantning: 5000 planter pr. hektar.
* 8 mdr. fransk og amerikansk fadlagring af anden og tredje brug.
* 5 stjerner i Informations vintest: "Paso de Piedra 2007 på ren Malbec er et elegant eksempel på superkraftig frugt, masser af sødme og alligevel en friskhed, der smager af sommer og ikke vinter. Vinen står fantastisk flot til det grillede oksekød". Juni, 2011.
* Robert Parker's Wine Advocate: 89 point.
* Stephen Tanzer: "Medium ruby. Slightly high-toned aromas of blackberry, licorice and crushed pepper show a lightly roasted quality that is enticing. Rich, intense and seamless, with a penetrating sweetness to the black fruit and smoked meat flavors. This, too, is impressively deep for the price. Finishes rich and long, with sweet tannins and a note of roasted chestnut." 90 point.