Helt tæt og korpulent udtryk i næsen med mørk, tætliggende frugt. Kostald plus øvrige animalske toner bag den mørke frugt. Cremet saftfuld med stor intensitet. Lidt vanilletoner. Skarp, hidsig og bidende syre, som alligevel sørger for en saftfuld og læskende mundfornemmelse - en anelse populistisk på den generelt ikke-leflende burgundiske måde. Afrundet med pæne tanniner og meget fin længde. Generelt en kompakt smags- og mundfornemmelse, hvilket kan tilskrives vinens endnu unge alder og således påpege dens fortrinlige lagringspotentiale. God rød Bourgogne med lidt absolut klædeligt hvalpefedt.
* Pinot Noir
* Fadlagret
* 13 % alkohol
* 2008 et forholdsvist varmt år