Blåbær, solbær og lakridsnæse. Vanilje fra det amerikanske fad. Klassiske toner med karamel og vanilje. En del sødme fra fadet skubber det tørre præg i baggrunden, der ofte kan dominere rene bonardavine. Masser af brændte trætoner og en ligefrem lækker garvesyre. Mentol i baggrunden ridser gennem det søde element fra fadlagringen og bidrager med et frisk præg. En smule lakridspulver. Dulce de leche og en smule kærnemælk. En charmetrold. I munden er den fyldig og indsmigrende, en rigtig "biograf-vin" med laid back tanniner og afrundethed. Ligger godt og bredt på tungebåndet med frisk syre og chokolade- og mynteeftersmag.
Vinforum: "Dyb violetsort farve. Intens duft af blåbær, hindbær, peber. Mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en meget intens og noget krydret vin..." 89 point.
* 100 % Bonarda.
* 40 år gamle stokke.
* 10.000 flasker i alt.
* 12 mdr fad, 50 % amerikanske og 50 % franske.
* 89 point og 4 stjerner hos Vinforum.
* 14,5 % alkohol.