Umiddelbart en fed, blævrende næse med smør og nøddetoner og en mundefornemmelse, som afslører vinen rund, blød, fed, saftfuld og cremet, let prikkende på tungen og med en fremragende syre, som sirligt og skarpt penetrerer den let fad-smurte frugt. Fed og syrligt cremet sirup, der afslører en metallisk kølighed, skarp og gennemskærende. I eftersmagen er der fed passionsfrugt, ananas, anis, fennikel og mælkechokolade med lakrids. Stålklar syre, som træder igennem en let fed, læskende frugt, saftfuld umoden. Vedhængende ren syre med mineralsk aftryk. Flintet. Kølig flamboyant vin.
* Chardonnay
* En smule fadlagring
* 13,5 % alkohol