Flot balance mellem vinens tørre profil og den fysiologisk modne frugt. Aromatisk er der elementer af grønne æbler, moden pære og toastede lagringsaromaer i en stil, der har elegant fylde og fine, vedvarende bobler. Der er en luftig renhed over vinens udtryk, der giver lysten til det næste glas.
Med udgangspunkt i 15 hektar af Sant Sadurní de Anoia’s højest beliggende marker og et nyt vineri, Finca Can Petit med de ubetaleligt smukke Montserrat-bjerge som baggrundskulisse, skaber den erfarne chef-ønolog, Damià Deàs Gual, en imponerende serie af Cava’er. Vinene udviser balanceret modenhed i druematerialet og vinmagerens dybe forståelse for druernes indbyrdes kvaliteter.
* Fremragende pris-kvalitetsforhold
* 24 mdrs. lagring før frigivelse
* Ingen dosage
* Blend af Macabeo plus lidt Parellada og Chardonnay
* Servér i velvoksne Champagneglas ved en temperatur på 7-10°
* Ideel til retter med fisk, skal- og bløddyr, til sushi, sashimi, tapas og fiskefrikadeller.